Kandidater på tur med Ø-Nordjyllands Valgkaravane

Janne Toft Lind

Janne Toft Lind og Pia Thorsen besøger 23 nordjyske byer lige fra Skagen over Thisted til Hadsund. Undervejs støder lokale aktivister og andre folketingskandidater til. Der bliver god mulighed for debatter 1 til 1 med borgerne og aktivisterne er meget synlige i gadebilledet, bl.a. når de deler foldere og andre gode ting ud.

Janne sidder i Regionsrådet og bor i Hobro. Pia var kandidat ved kommunalvalget sidste år i Morsø Kommune.

Pia Thorsen

”Enhedslisten har flest vælgere i København, men Enhedslisten et landsdækkende parti med en landsdækkende politik. Kendskabet til vores socialistiske politik vil vi gerne brede ud i hele Nordjylland” siger Pia Thorsen om baggrunden for at lave Valgkaravanen.

Valgkaravanen startede turen i Skagen torsdag den 13. oktober, hvor man kunne finde dem ved vandkunsten på Sankt Laurentivej. Fredag gik turen ned ad til Frederikshavn og Sæby.

Fredag den 14. oktober er det Hirtshals og Hjørring, der får besøg.

Peder Hvelplund

Enhedslistens spidskandidat i storkredsen er Peder Hvelplund. Peder siger om Valgkaravanen:

”Det er en god lejlighed til at vælgerne kan få en 1 til 1 snak om vores politik med vores kandidater.”

Peder Hvelplund er selv deltager i mange af valgmøderne i storkredsen, og når det passer med kalenderen, støder han til Valgkaravanen, som han bl.a. gjorde fredag i Frederikshavn og Sæby.

Valgkaravanen er på farten i 15 dage og slutter turen i Hadsund den 27. oktober.

Man kan følge kandidaternes tur på Enhedslisten Nordjyllands Facebook side.

By Dato Kl. Adresse
Hjørring lørdag 15. 12 – 14 Springvandspladsen
Vrå mandag 17. 15? Østergade – Jernbanevej
Brønderslev tirsdag 18. 10 Gågaden gamle Føtex
Dronninglund tirsdag 18. 15 Torvet
Hals onsdag 19. 10 Meny Hals
Vodskov onsdag 19. 15 Super Brugsen
Åbybro torsdag 20. 10
Kås torsdag 20. 15
Thisted fredag 21. 10 Store Torv
Nykøbing fredag 21. 14 Klostertorvet
Farsø lørdag 22. 10?
Løgstør lørdag 22. 13? Torvegade/Østergade
Nibe mandag 24. 10 Super Brugsen
Års mandag 24. 15
Svenstrup tirsdag 25. 15 Super Brugsen Godthåbsvej
Støvring onsdag 26. 10 – 13
Skørping onsdag 26. 14 – 17
Hobro torsdag 27. 10 – 13 Torvet
Hadsund torsdag 27. 15 – 17 Rådhuset