Af Ole Lajgaard
Retten til ordentlige arbejdsforhold er stadig en kamp, der skal kæmpes.
Bude hos Hungry.dk tjener i gennemsnit 114 kr i timen og kan ifølge Fagbladet 3F tjene helt ned til 75 kr. i timen som er deres garanti-løn. Det er lavere end minimal-lønnen for ungarbejdere på industri-træ- og møbeloverenskomsten (79,65 kr fra 1 marts 2022). Bude er ansat som enkeltmandsvirksomheder uden rettigheder som betalt ferie, opsparing til pension og løn under sygdom. Betaling er også den samme uanset hvor langt budene skal køre. Det er ikke rimelige forhold.
Salling-group og Coop som står bag b.la varehuse som Bilka, Føtex og Brugsen benytter sig systematisk af folk i aktivering gennem jobcentrene. Dette fører sjældent til fast arbejde faktisk kun i syv procent af tilfældene, og når perioden er udløbet bliver den næste ledige bare taget ind i et halvt år. Det er udnyttelse af gratis arbejdskraft. Det skal stoppes!
I bekæmpelsen af social dumping er det vigtigt at vi i kommuner og regioner får indført arbejds- og lærlinge-klausuler. Dette skal være for at sikre at opgaver der bliver sendt i udbud af det offentlige ikke benytter underleverandører, som ansætter arbejdskraft der ikke arbejder vilkår tilsvarende de danske. Med klausuler kan samarbejde med sådanne leverandører opsiges med det samme. Indførelsen af lærlingeklausuler vil give større garanti for at der vil blive lærlinge på disse opgaver.
Mange ser desværre kampen for bedre arbejdsforhold som uvigtig, en mentalitet som ofte er undergravende for lønmodtagerne. Måske har det noget at gøre med at vi lever i et meget individualiseret samfund.
Vi ser stadig mange eksempler på udenlandsk arbejdskraft her i Danmark der bliver udnyttet på det groveste. Vi har set eksempler på trusler fra arbejdsgiver, hvis de ønsker at organisere sig og melde sig ind fagbevægelsen, bare for at blive aflønnet som de har ret til.
Denne udnyttelse fører til mere skævvridning i samfund hvor vi i mange henseender er delt op i et A og B-hold.
Når ukrainske flygtninge indtræder på arbejdsmarkederne i EU, skal det sikres at de tilbydes samme løn- og arbejdsvilkår som alle andre. Det må ikke ske at skruppelløse arbejdsgivere underbetaler eller udnytter dem, noget vi desværre har set ske overfor udenlandsk arbejdskraft alt for mange gange før.
Der er behov for trepartsaftaler i EU-landene. Det bør sikres, at EU-midler der sigter mod at hjælpe flygtningene kun skal kunne udbetales til virksomheder, der respekterer retten til at være i fagforeninger og som tilbyder ordentlige løn og arbejdsforhold.
Når ukrainerne vender hjem, skal vi støtte dem i at fortsætte kampen mod deres regerings 19 lovforslag, som vil give arbejdere dårligere social sikring og færre rettigheder til at organisere sig. Når Ukraine skal genopbygges skal arbejderbevægelsen være stærk. Genopbygningen må ikke blive kapitalens udnyttelse af arbejdskraft for at forgylde de i forvejen meget rige ukrainske regeringsstøtter.
21 lande i EU har i dag har en lovbestemt mindsteløn. Det har det vist sig, at mindstelønnen i langt de fleste tilfælde er blevet til maksimumslønnen.
Tyskland indførte lovbestemt mindsteløn i 2006. I dag må cirka 14.000.000 tyske arbejdere betragtes som working-poor, hvilket betyder, at de må have flere end ét job for at tjene til dækning af deres mest basale udgifter. Så en lovfastsat mindsteløn har altså ikke hjulpet Tysklands arbejdende fattige til et værdigt liv – det er derimod bare blevet værre og værre.
Desværre har et flertal af EU-lande givet sin opbakning til et forslag om EU-bestemt mindsteløn. Danmark er i mod, men blev stemt ned. Enhedslisten mener, at Danmark må gå skridtet videre og gå til EU-domstolen for at få forslaget erklæret i strid med traktaten, hvis direktivet ender med at blive til virkelighed. Det står klokkeklart i EU-traktaten, at lønforhold ikke er noget EU må blande sig i.
Vi synes ligesom fagbevægelsen, at direktivet på sigt kan risikere, at undergrave hele den danske arbejdsmarkedsmodel. En model, som der er brugt årtier på at opbygge.
Fastsættes løn fremover ved lov – frem for kollektive overenskomster – vil det føre til ringere løn- og arbejdsvilkår. I de lande, hvor man har en lovbestemt mindsteløn, har vi set, hvordan den faglige organisering er raslet ned og fagforeningerne er blevet smadret. Det må ikke ske i Danmark.
Arbejderes kamp for faglig organisering i Danmark, i Europa og i Verden fortsætter.
God kampdag!
