Enhedslisten Morsø har endnu en kandidat klar til kommunalvalget

Poul Noppenau Sørensen, der bor i Sejerslev på Nordmors stiller op.

 

Jeg har været politiker siden jeg i sort/hvid så min far i TV-avisen, hvor han var sammen med Anker Jørgensen. Han gav mig inspiration til altid at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. 

Jeg startede i elevrådet og jeg blev bevæget, da jeg blev valgt i ungdomsrådet i sin tid, hvor 

Morsø´s unge gav mig det ansvar at være deres stemme i kommunen. I mine voksne år har tidligere været aktiv i SF og mit eget parti Morsø Natur og Miljø, inden Enhedslisten blev mit parti.

 

Natur og miljø: Vil gerne udvikle landbruget, specielt indenfor griseproduktionen. Der står for en stor del af forureningen med co2 og kvælstof. Der er stor fare for nye pandemier, og der er ingen styr på MRSA, og ingen behandling for det. Transporten med grise, bør straks begrænses.

Mål: at få et slagteri på Mors, lokal producerede fødevarer og en lokalplan for minimering af store svinefabrikker. 

 

“Som jæger vil jeg gerne, at der bliver etableret faunabælter og vild/urørt skov til de vilde dyr.” 

 

Ungepolitik: Unge på Mors skal have mere plads, mere frihed, vi skal skabe nogle rammer for dem. I samarbejde med de unge give dem et sted, hvor de kan rode og reagere, selvfølgelig igennem ansvar, men det ansvar kommer igennem inddragelse. ½ km asfalt til afbrænding af dæk, så de kan afreagere på sikker grund. Jeg vil fremme de unges adgang, til politisk indflydelse. 

 

Sundhed: Sikre ældre og handicappet adgang/tilgængelighed til naturen. Sikre at de ansatte i sundhedssektoren trives, og kan sikre en ordentlig og stabil pleje af vore ældre og syge medborgere.

Liv i yderområderne: Sørge for at de 2 tilbageværende skoler i yderområderne ikke bliver lukket. Der må ikke pålægges forældre i yderområderne ekstra omkostninger ved at skulle i friskole/privatskole for at deres barn kan komme i en skole i nærområdet. Skabe flere arbejdspladser, i forbindelse med udviklingen af landbruget.