Lokal folketingskandidat – Berit Raldin

Berit Raldin (Thisted)

Jeg er 49 år og underviser på EUC Nordvest, Thisted Handelsgymnasium. Jeg er gift og har tre børn.

Fra kommunalvalget i 2017 er jeg 1. suppleant til Kommunalbestyrelsen i Thisted og med i den kommunalpolitiske baggrundsgruppe.

Politik har jeg altid været interesseret i, men det er først de senere år jeg er blevet aktiv i et politisk parti.

Jeg syntes ikke længere det gik at sidde på sine hænder og beklage sig over den måde samfundet udvikler sig på.

Når vores velfærdssamfund er ved at kvæles i besparelser for at betale skattelettelser til de bedst lønnede, Når hensynet til klodens klima og miljø gang på gang taber til kortsigtede kapitalinteresser og når de svageste borgere i landet bliver skubbet ud i fattigdom, så nægter jeg at acceptere argumenter som ”det er udviklingen” ”det er globaliseringen” ”det er markedskræfterne”. Det er mennesker, der skaber udviklingen. Det er os, der skal bestemme i hvilken retning den skal gå! I Folketinget vil jeg arbejde for lighed og social retfærdighed, fordi alle mennesker er lige meget værd og for en økologisk og menneskeligt bæredygtig udvikling, så de næste generationer også har en beboelig jord og tryghed i fællesskabet.