Jens-Otto Madsen fremsætter følgende forslag på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag den 26. juni:

Forslag om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i boringsnære drikkevands-beskyttelsesområder i Thisted Kommune

Enhedslisten fremsætter hermed forslag om, at Thisted Kommune mere aktivt går ind og beskytter fremtidens drikkevand mod forurening

Efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2017 har truffet afgørelse[1] om at et lignende forbud i Egedal Kommune er lovligt, mener vi i Enhedslisten at vejen er banet for, at vi i Thisted Kommune kan forbyde anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). Forbuddet skal omfatte: anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler ved drikkevandsboringer.

Kommunen skal foretage en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af drikkevandsboringerne i kommunen. Det er ikke tilstrækkeligt at forekomsten af pesticidrester ligger under anbefalede grænseværdier.

Miljøstyrelsens vejledning om BNBO

For at sikre en ensartet fastlæggelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledning[2], som bl.a. beskriver formålet med BNBO og beregningsmetoder, der bør anvendes i forbindelse med fastlæggelse af BNBO. Ifølge vejledningen er formålet med at etablere et BNBO, at[3]:

• forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved beskytte drikkevandet
• sikre responstid og evt. arealer til at foretage oprydning og afværgeforanstaltninger
• give mulighed for at forbedre overvågningen af grundvandskvaliteten

Hvorfor skal vi stille strengere krav end grænseværdierne?

Der er fundet rester af sprøjtegifte i mange vandværkboringer rundt om i landet, heriblandt den bredt anvendte sprøjtegift Roundup (stoffet glyphosat), der af WHO er klassificeret som potentielt kræftfremkaldende. Et sprøjteforbud vil således også inkludere haveejere i visse områder og altså ikke kun landmænd.

Rent drikkevand er en nødvendighed, men også en knap ressource. Hvis vi også fremover vil have rent drikkevand, skal vi gøre hvad vi kan for at beskytte grundvandet mod sprøjtegifte.

Kommunen kan i dag levere drikkevand, der indeholder sprøjtegifte, fordi grænseværdierne i vandet ikke overskrides, men cocktaileffekten – altså konsekvensen ved at forskellige pesticider ophober sig i kroppen – ved man meget lidt om. Tvivlen bør komme befolkningen til gode.

Det er først de seneste år, at forskere er begyndt at se på dén problemstilling, og et nyligt studie fra Roskilde Universitetscenter har påvist, at cocktaileffekten af forskellige pesticider øger risikoen for kræft (testen omfattede to slags pesticider og stoffet akrylamid).

Ved traditionel risikovurdering og regulering af kemikalier vurderes hvert stof enkeltvis, men i de senere år er man blevet opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt, da stofferne, når de blandes, kan være mere giftige end den umiddelbare sum af stoffernes giftighed.

Jens Otto Madsen

[1] efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, jf. § 91, stk. 11

[2] Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, vejledning nr. 2, 2007, Miljøstyrelsen, https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-458-2/pdf/978-87-7052-458-2.pdf

[3] Jf. afsnit 4.1, side 17 i Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, vejledning nr. 2, 2007, Miljøstyrelsen

Læs mere om Enhedslistens politik på området her: https://enhedslisten.dk/temaer/drikkevand-og-pesticider